Dennis udråbte prompte disse muffins til “de bedste jeg nogensinde har smagt!” Så den opskrift skal I naturligvis ikke snydes for.
Lige når de kommer ud af ovnen, er de sprøde og kan sagtens serveres som lækker sommerdessert med vaniljeis og frisk frugt til. Dagen efter er de mere bløde og svampede, men smager bestemt ikke ringere af den grund.
Muffins med rabarber og hvid chokolade
(12 stk.)
- 125 g smør/margarine (dog ikke flydende)
- 150 g sukker
- 3 æg
- 175 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 250 g rabarber
- 1 ½ tsk vaniljesukker
- 100 g hvid chokolade
- Muffin-bageform + papirforme
- Rens rabarberne og skær dem i stykker på ca. 1 cm. Har du rabarber i haven, så vælg de fineste stængler – de tykkere stængler kan flækkes på langs.
- Hæld lidt af sukkeret over rabarberne og lad dem stå, men resten af dejen røres sammen.
- Rør smør og sukker sammen og tilsæt æggene et ad gangen.
- Sigt mel, bagepulver og vaniljesukker i dejen og rør igen.
- Hak den hvide chokolade i grove stykker, som kan genkendes i kagerne. Vend chokoladen og rabarberne i dejen.
- Put papirforme i muffinformen og fyld dem næsten helt med dejen. Det er nemmest med to spiseskeer.
- Bages ved 180 grader (alm. ovn) i ca. 20 minutter til de er gyldne. Stik evt. i dem med en kødnål/strikkepind/urtekniv – hvis der ikke sidder dej på, når du trækker den op, er kagerne færdige.
TIP!
Du kan sagtens fryse overskydende muffins – men for at få muffins i overskud, må du nok bage dobbelt portion …
Hold nu fast de smager godt, vi lavede opskriften til en stor kage i stedet for muffins det kan også varmt anbefales?.
Hvor stor en form brugte du og hvor lang tid gav du dem ?? Har nemlig overvejet det samme.
Jeg plejer at bruge en almindelig bradepande og så lave dobbelt portion, alt efter størrelsen på bradepanden. Det gør nemlig ikke noget hvis kage. Ikke bliver så høj.
Hejsa
Skal bage disse lækre muffins i næste uge
Kan man bruge silikone form- UDEN papir?
Kh Merete
Hej Merete. Du kan godt glæde dig 🙂 Jeg har faktisk ikke selv prøvet at bage dem i silikoneform, men mit bedste bud er, at det kan man godt. Så vidt jeg husker, slipper de papiret ret nemt. God bagelyst! Kh. Anneline
Tak for en god opskrift, jeg havde noget rabarber kompot efter jeg havde lavet rabarber sirup, jeg kom det i dejen, og må sige det smagte også dejligt.
Så det er en anden variation i kan lave også 🙂
mvh hilsen Laila
Jeg har lige prøvet at skifte rabarberne ud med Victoria blommer, -det kan godt anbefales! Skær blommerne ud i små tern, og vend dem i mel, så de ikke falder til bunds.
Tak for den fine opskrift. Jeg havde ikke hvid chokolade men de blev så fine alligevel. Det var første gang jeg bagte muffins, mine børnebørn spiste med stor fornøjelse, og jeg fandt at smagen var fin og frisk af rabarber og dejlig svampet.
Har prøvet at udskifte chokoladen med makroner, det er bare super :-), brugte nu flydende margarine uden problemer 🙂
Genialt! Det vil jeg også prøve. Har altid en halv pose makroner i skuffen som rest efter en eller anden fødselsdagslagkage 🙂
Hej alle, jeg ville bare lige sige at da jeg ikke havde rabarber brugte jeg istedet rarbarbersyltetøj. Det smager udmærket:)
Hvor i ovnen skal de bages?
Jeg plejer at bage dem midt i ovnen, og så bliver de rigtig gode 🙂
Sommerhilsner Anneline
Tusind tak for denne skønne opskrift. Skulle lige prøve at lave dem fordi jeg havde fået nogen rabarber. Mums…jeg har allerede spist 4 og de er ikke engang kolde endnu 😛 Mvh. Marie
[…] muffins med rabarber og hvid chokolade, da rabarberen jo er i sæson nu. Jeg fandt opskriften her hos Storbyfarmen.dk. De blev super gode og svampede, og jeg er vild med de lidt syrlige rabarber […]
Hej alle. Det er dejligt at høre, at I også er vilde med denne opskrift! Jeg går stadig og hepper på vores rabarber, for jeg synes, de skal være lidt længere, inden vi plyndrer bedet. Men SÅ skal der også bages både muffins og rabarbertærte 🙂 Forsommerhilsner fra Anneline
Fantastik opskrift. Nemme og dejlige muffins. Selv resultant i en lidt tungnem varmluftovn ved ca. 20 grader mindre gik fint. Brugte ved et tilfælde den halve potion hvidchokolade.
Mvh
Peter
Sikke en skøn opskrift! Jeg lavede dobbeltportion og tilsatte lidt kærnemælk, da jeg synes dejen blev lidt tør i det 🙂
De blev dejlige:) Tak for en skøn opskrift – jeg puttede også lidt hjemmelavet rabarbermarmelade !
Åh hvor ser de gode ud – de skal prøves i weekenden 🙂
uhm de skal helt sikkert prøves 🙂
Mums… Og wauw 😛 Fantastisk lækre… Med dejlig friskhed fra rabarberne, og sødme fra den hvide chokolade :O) Lækker blød kage… Kan kun anbefales at bage. Tak for den opskrift 😀
Kan man bruge frosne rabarber til opskriften ?
Hej Karin
Ja, det kan man sagtens. Jeg plejer at skære mine rabarber i stykker, før jeg fryser dem, og lægge dem i et fladt lag. Så er de nemme at brække fra hinanden og putte i dejen, inden de tør op – ellers kan det godt blive lidt smattet.
Er de tøet op, når du putter dem i, skal der sikkert lidt mere mel i dejen.
God bagelyst!
Sommerhilsner fra Anneline
[…] et par hakkedrenge. Brød og salater, i hverfald en kartoffelsalat m. pesto og en kålssalat. Rabarbermuffins og […]
Jeg elsker alle dine gode opskrifter – Jeg opdagede dig gennem tv2 østjylland, og har fulgt dig siden med velbehag. 🙂
Må jeg have lov at spørge hvordan du laver dine billeder? Bruger du et bestemt program? 🙂
Hej Mariane
Tak for din kommentar – jeg er glad for, at du kan bruge opskrifterne! Jeg bruger dels Photoshop, men faktisk mest Picasa (som er gratis) og derigennem Picnic (til at lave teksterne).
God legelyst 😀
Kh. Anneline