Kaffeis – et lille vidunder!

Vi har været så heldige at få en ismaskine af vores søde venner, og den er et stort hit. Først lavede vi jordbærsorbet, som var suveræn. Troede vi … For så prøvede vi at lave kaffeis, og den slår alt!

Isen er nem og sjov at lave – også for børn – og kan sagtens hældes i en beholder og fryses uden at komme i ismaskine først.

Prøv kaffeisen sammen med frisk frugt og/eller nøddeblonder.

Kaffeis
(ca. 1 liter)

  • 170 g rørsukker
  • 375 ml mælk
  • 375 ml fløde
  • 6 pasteuriserede æggeblommer
  • 75 g kaffebønner
  1. Put mælk, fløde og kaffebønner i en gryde og bring det i kog under omrøring. Lad det koge i et par minutter. Lad det køle af, mens æggene piskes.
  2. Pisk æggeblommer og rørsukker hvidt og skummende.
  3. Fjern kaffebønnerne fra mælkeblandingen med en (hul)ske.
  4. Hæld mælkeblandingen i en tynd stråle ned i æggeblandingen og ved det forsigtigt sammen.
  5. Lad blandingen afkøle i 12 timer i køleskabet, før det køres på ismaskinen ELLER lad blandingen afkøle helt i køleskabet og rør i det indimellem. Hæld derefter blandingen i en beholder og stil den i fryseren.
  6. Tag kaffeisen ud af fryseren ca. 10 minutter før den skal serveres og pynt evt. med chokolade-kaffebønner (kan f.eks. købes hos Frellsen Chokolade).

Opskriften er fra Krups’ opskriftshæfte, som hørte sammen med vores ismaskine.

Print Friendly, PDF & Email

2 Replies to “Kaffeis – et lille vidunder!”

  1. […] med god vaniljeis, hindbærcoulis eller friske bær og frugter. Du kan også servere den sammen med hjemmelavet kaffeis eller på forhånd lave kugler af vaniljeis, som trilles i hakkede brændte mandler og lægges […]

  2. …og det vilde er, at jeg ikke kan lide kaffe, men kaffeis – det smager godt:)

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.