Det regner med æbler!

Velkommen tilbage til virkeligheden! Det er nok ikke kun mig og Storbyfarmen, der har nydt en lang sommerferie – og brat er blevet kastet ind i hverdagen igen.

Sikke en sommer, hva’?! Vi har trillet rundt i Danmark med campingvognen og nydt de sydlandske temperaturer. Skønt!

Nu er vi tilbage, og alle børn startede i vuggestue, børnehave og skole i mandags. Det i sig selv er jo altid en udfordring, men oven i købet har vi haft en af de uger, som alle børnefamilier vist kender: Ud over den sædvanlige drift og husholdning er der bare opstået et væld af andre ting, som vi har været nødt til at tage os af.

Blandt andet:

  • Hente Karolines computer, som kom tilbage fra reparation
  • 2 x på posthuset efter pakker
  • 2 x punkterede cykler, som skulle lappes
  • Finde og købe ny brugt cykel til Anton, fordi hans var blevet stjålet i løbet af sommerferien (ih, hvor jeg &%¤# cykeltyve!)
  • Aflevere bøger, der ikke kunne fornyes, på biblioteket

Og desuden er vores græsplæne konstant oversået med modne æbler, der tigger om at blive brugt.

I dag har vi endelig haft tid til at samle, sortere og forvandle en flok af de flotteste til denne skønne Apple Crumple.

Har du også haven fyldt med æbler, så får du lidt mere inspiration til at få dem brugt:

PS. Selvom der har været stille på Storbyfarmen hele sommerferien, har I stadig været i mine tanker, og jeg har en LANG liste med nye idéer, som I vil blive indviet i hen over efteråret 🙂

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.