Spätzle – en østrigsk klassiker

Det er skiferie-sæson – og hvis du ikke skal af sted i år, kan denne østrigske klassiker måske bringe lidt af stemningen fra piste-restauranter og afterski helt til Danmark.

Spätzle er en østrigsk form for “biksemad møder røræg”, og sidst vi var af sted, fik børnene først smagt retten på den allersidste dag – hvilket de ærgrede sig inderligt over, fordi det smagte så godt. Så da vi kom hjem, prøvede vi selv at lave spätzle.

Det er lidt besværligt (derfor passer det rigtig godt at lave i en ferie eller på en fridag), men det er også rigtig sjovt – og børnene kan sagtens være med – og så smager det ganz gut!

Som al god, gedigen ski-mad, ligger det tungt, så server spätzle med en stor skål salat til.

Spätzle
(ca. 4 personer)

  • Ca. 7 ½ dl mel
  • 5 æg
  • 2-3 dl mælk
  • Fedtstof til stegning
  • 1 stort løg
  • Skinke, bacon, pølser eller andet
  • Salt og peber
  1. Pisk mel, æg og mælk sammen til en tyk dej (a la pandekagedej).
  2. Bring vand i kog i en stor gryde.
  3. Hæld dejen – lidt ad gangen – i et dørslag og pres det igennem hullerne ned i det kogende vand.
  4. Tag spätzle-stykkerne op af vandet med en hulske og læg dem på et rent viskestykke i et fad.
  5. Når al dejen er tilberedt, så vask dørslaget, hæld spätzlen heri og lad den dryppe godt af.
  6. Opvarm fedtstoffet på en stor pande ved middelvarme. Svits løg og skinke/bacon/pølser.
  7. Tilsæt spätzlen og steg til den er lysebrun. Smag til med salt og peber.
  8. Server rygende varm.

 

Tip!
Dejen skal være så tilpas tyk/tynd, at den bliver til 2-3 cm lange stykker, når den kommer ned i det kogende vand. Ellers juster med mere mel eller mælk.

Print Friendly, PDF & Email

One Reply to “Spätzle – en østrigsk klassiker”

  1. Gladys Willey siger: Svar

    Want to promote your ad on tons of online ad sites every month? For a small monthly payment you can get virtually unlimited traffic to your site forever!For details check out: http://www.submitmyadnow.tech

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.