Nu er de sidste af vores egne kartofler gravet op af jorden – og blandt dem var denne lille fætter. En kærlig kartoffel, som der nok skal blive kamp om, når gryder bliver sat på bordet.
I et af vores andre bede, hvor vi havde plantet spinat og salat, stak der pludselig en sjov spire op. Vi talte længe om, hvorvidt det var et græskar eller en eksotisk blomst af en art. I hvert fald nænnede vi ikke at hive den op – og spiren blev ved med at vokse.
Til sidst afslørede den sig selv som en solsikke – endda en meget blomstrende en af slagsen. Så nu står den og svajer i hjørnet af et højbed. Det er da forunderligt, at sådan et lille frø, kan blive til så kraftig og farvestrålende en plante i løbet af et par måneder!
Der kan man bare se! Naturen udsender kærligheds-vibes! 🙂