Farveflor!

 

Forsommeren er for alvor kommet, når rhododendronen blomstrer. Og vores bed står i fuldt flor lige nu. Det ser helt eksotisk ud!
Jeg er vild med vores rhododendroner og vil gerne aflive et par af de myter, der florerer omkring denne skønne blomst.

Myte #1: De er sarte
De fine blomster får tit folk til at tro, at rhododendron er sarte , men det er ikke min oplevelse. Det gælder bare om at anlægge bedet rigtigt fra starten: Grav et hul, der er 25-30 cm dybt (eller byg et bed af sten, træstammer eller brædder i samme højde) fyld op med spaghnum, plant rhododendron heri og vand grundigt i den første tid. Mange rhododendron kan lide fuld sol, mens nogle foretrækker halv- eller helskygge. Vælg en sort, der passer til det sted i haven, hvor de skal stå.

Myte #2: De blomstrer kun et par uger om året
Farvefloret behøver ikke at være forbi i løbet af et par uger. Der findes mange slags rhododendron, og med den rette sammensætning kan du nyde de smukke blomster fra maj til nattefrosten sætter ind i løbet af efteråret.

Myte #3: De kræver megen pleje
Tværtimod passer de faktisk sig selv – der er ingen beskæring, og vi vander dem kun, hvis de begynder at hænge med bladene. Man kan selvfølgelig gøre meget mere ud af det – og man kan sikkert også få nogle sorter, der stiller større krav. Men det behøver ikke at være besværligt.

Print Friendly, PDF & Email

One Reply to “Farveflor!”

  1. Tantepap siger: Svar

    Hej

    Jeg har givet dig en award :O)

    http://tantepap.blogspot.com/2011/05/jeg-har-modtaget-en-award.html

    Venlig Hilsen

    Tantepap :O)

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.