Vores rabarberbed er et af de steder, hvor Storbyfarmen godt kunne opgradere … Det ligger i et skyggefuldt hjørne af haven og giver derfor kun nogle få, bittesmå rabarber. Lige nok til en enkelt tærte.
Heldigvis har min veninde to enorme rabarber-klynger, der nærmest bugner lige nu. Så vi kom hjem med bagagerummet fyldt (næsten i hvert fald) med rabarber, og i løbet af 1½ time var de forvandlet til den smukkeste, skrigende pink saft.
Supernem rabarbersaft
(ca. 1,8 liter)
- 1 kg rabarber (uden stok og blade)
- 1 liter vand
- 300-600 g sukker
- Evt. vaniljesukker
- Vask rabarberne og skær dem i stykker på ca. 2 cm.
- Kog dem sammen med vand i ca. 5 minutter. Sluk for blusset og lad dem trække i en times tid.
- Hæld saften gennem en si. (Rabarbermassen kan evt. sødes og spises på yoghurt.)
- Tilsæt sukker – start med 300 gram og smag dig frem. Men jo mere sukker, jo bedre holdbarhed. Så det handler også om, hvorvidt saften skal drikkes i løbet af nogle dage eller gemmes til senere.
- Hældes på rene flasker, evt. skyllet med Atamon.
- Afkøl, bland med vand efter smag og nyd i solen!
Rabarbersaft minder mig om sommer i min mormor og morfars have – og der findes kun en ting, der læsker lige så godt på en varm sommerdag. Nemlig min mors hyldeblomstdrik. Den opskrift må I have til gode, til hylden springer ud.
[…] du savner sommeren, så prøv også at tage et kig på disse sommer-opskrifter: Hyldeblomstdrik, rabarbersaft og chokomuffins med kirsebær. This entry was posted in Køkkenet, Marmelade og syltesager, Smagen […]
[…] Forleden fik jeg 3,5 kg rabarber af min svigerinde, de blev hurtigt til en kage til aftenens gæster og en masse rabarbersaft. […]
[…] Vil du have mere sommersmag, så prøv også at lave rabarbersaft eller hyldeblomstdrik (okay, det er nok lidt sent nu …) This entry was posted in Køkkenet […]
[…] Hvis du er vild med hjemmelavet saft, så snyd ikke dig selv for den smukke, pink rabarbersaft. This entry was posted in Haven, Køkkenet and tagged blost, hjemmelavet, hyldeblomstdrik, […]
Jeg lavede denne kage i torsdags, og den er også rigtig god.
RABARBERKAGE
Ingredienser:
500 g. rabarber
85 g. sukker
1 spsk. kartoffelmel
150 g. smør
50 g. sukker
125 g. hvedemel
70 g. havregryn
Skær rabarber i småstykker. Bland rabarberne, sukker og kartoffelmel og fordel blandingen i et smurt tærtefad
Smelt smør i en gryde, tag gryden fra varmen og rør sukker , hvedemel og havregryn i.
Fordel blandingen over rabarberne.
Bag i den nederste halvdel af ovnen ved 200 grader i ca. 30 min.
Server med creme fraiche, flødeskum eller vaniljesovs.
Mums! Den lyder god … Jeg må vist snart ud til min veninde igen og ribbe hendes rabarberbed endnu engang. Eller vente tålmodigt og håbe på, at vores eget usle rabarberbed avler nok til en bette tærte 🙂
Jeg er tosset med rabarber – det er smagen af mit bryllup!
Tak for opskriften – vil helt klart afprøve den!
Gitte K
Hvor fantastisk! Det må også være den perfekte bryllupssmag – sød, frisk, forførende og fyldt med solskin.