Sødt & sundt: Jordbærskum

Denne jordbærdrøm smager syndigt og ser ud som dessert. Alligevel er den  så sund, at vi gladelig serverer det som en ekstraordinær luksus for vores børn i weekenden – og de ELSKER det!

Det tager kun to minutter at mixe sammen, hvis du har en foodprocessor eller blender, og ingredienserne hører til nogle af de allermest gængse, så det er slet ikke så luksuriøst, som det smager. Men schyyyy, det siger vi ikke til nogen …

Jordbærskummen er mere luftig og fast end smoothie, så den spises med ske. Bland evt. lidt havregryn og server med cornflakes ovenpå, så mætter det faktisk fint helt til frokost. Den kan også serveres som (relativt) sund dessert evt. med friske jordbær i skiver, lidt Crysli eller hakket chokolade ovenpå.

Jordbærskum
(4-5 personer)

  • 100 gram frosne jordbær
  • ½ banan
  • 2 dl mælk
  • Evt. en håndfuld havregryn
  • Lidt honning/sukker/flydende sødemiddel/vanillesukker
  1. Blend jordbær, banan, havregryn og mælk hele til luftigt skum og smag til med lidt honning eller lignende.
  2. Værsgo at hoppe ombord på den lyserøde sky!

Og rigtig god weekend!

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.