Pastasalat med masser af guf

Den her pastasalat er klassisk og så alligevel lækker ud over det sædvanlige! Opskriften er taget fra “Flere suveræne salater og brillante buffeter” og vil du gøre den ekstra indbydende, så server den med langtidsbagte tomater. Her har jeg dog lavet den med friske, solmodne sommertomater.

Den ultimative pastasalat
(4-6 personer)

  • 1 kg tomater
  • Salt, sukker, peber, olivenolie
  • 150 g pasta efter eget valg
  • 3 spsk pinjekerner
  • 2 fed hakket hvidløg
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 bundt basilikum (gem nogle blade til pynt)
  • 30 g friskhøvlet parmesan
  • Salt og peber
    1. Skær tomaterne i både.
    2. Kog pastaen efter anvisning på pakken, skyl den i koldt vand og afdryp.
    3. Rist pinjekernene gyldne på en tør, varm pande.
    4. Hak basilikumbladene groft.
    5. Bland pastaen med hvidløg, olie, salt og peber.
    6. Vend pastaen med tomater og basilikum og drys parmesan og pinjekerner over. Pynt evt. med basilikumblade.

TIP!
Vil du lave langtidsbagte tomater så skær tomaterne igennem på tværs og placer dem i en bradepande med snitfladen opad. Drys med et tyndt lag sukker, friskhakket eller tørret timian, salt og peber. Dryp med olie. Bag i ovnen i 3-4 timer ved 100 grader til tomaterne er rynkede og tørre i snitfladen.

Print Friendly, PDF & Email

One Reply to “Pastasalat med masser af guf”

  1. […] hvor jeg fortalte om salatskåle (se mere HER) og værdien ved at sige tak for vasketøj (se mere HER). This entry was posted in Børn og familieliv and tagged hovedet på bloggen, pligter, […]

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.