Denne skønne pastaret hører nok ikke til i det sundeste hjørne. Til gengæld smager den fuldstændig himmelsk, og efter vi fik den serveret hos vores gode venner, er den blevet en livret for både børn og voksne.
Den indeholder både fløde og bacon, så den er perfekt i weekenden eller på andre særlige dage. Og så er den krydret, men ikke så stærk, at den skolder sarte børnesmagsløg – og alt efter familiens smagsløg kan I selv justere, hvor meget chili og hvidløg i bruger (men vær ikke bange for at give den lidt gas).
Hver gang vi har serveret retten, er gryden blevet tømt til sidste bid, så det er en rigtig god idé at lave en ordentlig omgang salat til (det hjælper også lidt på kalorie-samvittigheden).
Pasta Arabiqa
(4 personer)
- 250-400 g bacon (gerne lufttørret)
- 1-2 friske chili
- 2 kviste rosmarin (eller 1 tsk tørret)
- 2-5 fed hvidløg efter smag
- 2 dåser tomatpuré
- Salt
- 1 spsk sukker
- 2 ½ dl fløde
- Pasta
- Evt. frisk basilikum
- Kog pastaen.
- Steg baconen sammen med de hele chilier.
- Tilsæt rosmarin, når det er let brunet.
- Fjern chilierne lige før baconen er færdigstegt og tilsæt hakket hvidløg.
- Tilsæt tomatpuré og lad det “brænde af”.
- Tilsæt sukker, fløde og smag til med salt.
- Bland med den kogte pasta – penne eller frisk fettucine fungerer supergodt.
- Server gerne med frisk basilikum
[…] sidste uges kalorietunge weekend-pasta blev der efterspurgt mere lette pasta-alternativer – og da jeres ønsker er min lov, blev […]
Åhhhh, min kaldenavn er jo Pastanette, og jeg har ingen stopknap, når det gælder den her slags mad…Anneline, var det ikke noget at flashe et par kalorievenlige udgaver til os uden den knap? Kh a
@Anette: Jeg sætter fluks nogle mere kalorie-korrekte pastaretter på ugens madplan, så vi kan få taget nogle fotos og lagt dem på bloggen. Jeg glæder mig allerede … Jeg må jo så være Pastanneline 🙂
Vi har prøvesmagt den og den er mega god:)
Fedt, at der kommer så mange nye opskrifter hele tiden! Jeg når jo dårligt at slukke computeren, før end der har været nye aktiviteter herinde :).
Det giver en masse inspiration til nye madretter, så man ikke kører fast i det samme hele tiden.
@Sidse: Det vil I ikke fortryde – den er yummi! Og den er også et hit hos de små størrelser – Frida er i hvert fald vild med den, hvis bare den ikke er for stærk.
Den er noteret på næste uges madplan:-)