Glædelig jul & godt nytår!

Forsinket, men aldeles hjerteligt velkommen til 2017! De sidste måneder af 2016 drønnede af sted for mit vedkommende – med spændende arbejdsopgaver (herligt!) og masser af familiehygge.

Vi fik lavet karameller og rocky road, som smagte så godt, at man skulle være lynhurtig for at nå at tage et billede, inden lækkerierne var spist (og det var jeg åbenbart ikke …).

Og vi fik holdt den helt store familiejul med 17 af de nærmeste i alderen 1-87 år. En skøn dag og aften, hvor både and og kalkun stegte i ovnen, mens vi andre stegte i den hjemmebyggede svedehytte.

Om aftenen kom julemanden forbi med sine to søde nissebørn, som altid hjælper med at lægge gaverne under træet.

Efter en dejligt afslappende juleferie sprang vi ind i det nye år sammen med masser af gode venner.

Og nu er det nye år allerede godt i gang. Jeg håber, at det levner lidt mere tid til at skrive her på Storbyfarmen. Hvis ikke, så må vi jo bare nyde, at det alligevel er ude i den virkelige verden, at livet for alvor leves 🙂

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.