32. uge – En nat med plukveer

Jeg bliver gang på gang imponeret over, hvor præcist graviditetsbøgerne rammer. I denne uge står der, at barnet nu er så stort, at det trykker på blæren. Det fik jeg at føle for et par nætter siden, hvor jeg vågnede kl. 3 og BARE skulle tisse! Op og af sted – og så tilbage under dynen. Men lige så snart jeg havde ramt hovedpuden, skulle jeg tisse igen … Måske har jeg også været tæt på at få blærebetændelse. I hvert fald var det vældig generende, og uanset om jeg lagde mig på den ene side/den anden side/ryggen for at lette trykket på blæren, hjalp det ingenting.
Tværtimod gjorde den irriterede blære også min livmoder irriteret, så jeg fik de hidtil kraftigste plukveer, jeg har haft. Det er ikke særlig rart at ligge kl. 4 om natten med en mave, der er lige så hård og spændt som en bowlingkugle. Heldigvis hjalp et par dybe vejrtrækninger, og efter lidt over en time faldt jeg i søvn igen. Og jeg ved jo godt, at det ikke er noget i forhold til, hvad andre oplever, men det er altså lidt overvældende, når musklerne i ens maver tager over og får deres helt eget liv. Jeg kan godt forstå, at kroppen forbereder én med plukveer inden selve fødslen, så man ikke får et chok, når det for alvor går i gang.

Om morgenen var jeg rigtig træt, og det var Blyb vist også. Han/hun plejer ellers at hygge-boble rundt om morgenen, men der var helt stille i maven. Jeg nåede lige at blive bekymret for, om det lille myr var blevet helt mast om natten, før den gav et lille spark fra sig. Meget betænksomt af den lille baby.

I torsdags var jeg til fødselsforberedelse, hvor der var jordmoder-aften. Hun holdt et superspændende og ultrakonkret oplæg på 3½ time – uden plancher eller powerpoint. Hun øsede bare gavmildt af sin viden, erfaring og råd til både den fødende og kæresten/manden/fødselshjælperen.

En af de ting, jeg tog med derfra og håber jeg kan holde fast i, når fødslen går i gang, var, at veer faktisk er den eneste konstruktive smerte, vi oplever. Der er et formål med den (andet end at få os til at flytte nallerne fra en varm kogeplade i en vis fart), og resultatet af anstrengelserne er fantastisk.

Hun fortalte desuden, at det hormon, der skaber veer, hedder oxytoksin – og det stiger også i os, når vi oplever noget romantisk, er forelskede eller får orgasme. Det er simpelthen et kærlighedshormon, og veer er kærlighedssmerter.
Det faktum kommer jeg helt sikkert til at bande langt væk under fødslen, men jeg synes, det er smukt at tænke på lige nu.

Jeg vejer i dag 71,9 kg og har altså ikke taget noget på siden sidste uge. Jeg må vist skrue lidt op for chokoladen …
Min talje er 87 cm og mine hofter 99 cm, så det er +1 cm hvert sted siden sidste uge. Så Blyb vokser det, den skal, og det betyder nok, at ekstra chokolade bare sætter sig på min mås i stedet – øv bøv.

Print Friendly, PDF & Email

One Reply to “32. uge – En nat med plukveer”

  1. […] kan du læse om 32. uge af min første graviditet, hvor jeg var mere plaget af plukveer, og HER om 33. uge, hvor vi fik indrettet børneværelset. […]

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.