For et par år siden havde jeg en del bøvl med maven og fik smerter og ubehag næsten hver aften, når vi havde spist. Min læge konstaterede, at jeg sandsynligvis havde irriteret tarm, og at der ikke rigtig var noget at gøre ved det. Men det var der – heldigvis!
Lidt research på internettet ledte mig frem til Low fodmap-diæten, som går ud på at undgå bestemte typer af kulhydrater. Jeg købte app’en Low FODMAP Diet (ca. 45 kr. i Appstore og Play Butikken), som er en dansk guide, der ved hjælp af rød, gul og grøn viser vej i junglen af madvarer. De røde skal man holde sig fra, de gule må man spise lidt af (men kun én slags gul ved hvert måltid) og alt det grønne, kan man guffe løs af.
Muusman Forlag, der står bag app’en, har også udgivet flere bøger om kost med Low fodmap, fx “Irritabel tarm – Low fodmap giver ro i maven”. Men for mig var app’en nok. Et simpelt og konkret værktøj, som fungerede i en travl hverdag.
I 8 uger fulgte jeg diæten rimeligt fast – og mine gener forsvandt! Efterfølgende er jeg gået over til lactosefri mejeriprodukter og spiser mindre brød, men jeg kan sagtens spise rundstykker om søndagen eller flødesauce, når vi er ude. Og mine mavesmerter og bøvl er helt væk – skønt!
Forløbet gjorde mig nysgerrig på fordøjelsen. For hvad er det egentlig for et fascinerende system, der indeholder størstedelen af vores immunforsvar og formår at holde os i gang, uanset om vi fylder det med grøntsager eller junkfood? I den forbindelse var bogen “Tarme med charme” en ren øjenåbner. Hold da fast, hvor sker der mange spændende processer, fra vi føler sult eller får lyst til at snuppe et stykke chokolade, til skidtet kommer ud som – nå ja – skidt i den anden ende.
Den unge tyske forsker Giulia Enders forstår at formidle, så du bliver klogere og samtidig føler dig fantastisk godt underholdt.
En af de ting, der har afgørende betydning for vores velbefindende er antallet af gode bakterier i tarmene (og her tæller vi i millioner og milliarder). Omkring 75 procent af kroppens immunforsvar foregår i tarmene, hvor der konstant er krig mellem de gode og de slemme bakterier. Jo mere plads de gode bakterier kan fylde ud, jo mindre plads er der til dårlige bakterier og vira.
Mælkesyrebakterier (også kaldet probiotika) hører til blandt de allerbedste, når det gælder om at styrke immunforsvaret.
For nyligt var jeg til et arrangement for at høre mere om Lactocares mælkesyretilskud og fik i den forbindelse produkter med hjem til både børn og voksne.
En af de interessante forskningsresultater, Lactocare kunne fortælle om, stammer fra Rigshospitalet, hvor man gav nyfødte med kolik to slags mælkesyrebakterier og kunne konstatere, at de græd halvt så lang tid. Disse to mælkesyrebakterier har Lactocare samlet med flydende D-vitamin, så man kan give dem til babyen i et samlet kosttilskud. Det er da smart. (Du kan læse mere om forskningsprojektet her.)
Lige før jul lavede jeg min egen lille test af mælkesyrebakteriers immun-effekt. Om aftenen den 21. december mærkede jeg en begyndende snue. Tal lige om dårlig timing! Jeg nøs konstant, mine øjne kløede, næsen løb, og jeg var øm i halsen. Inden jeg gik i seng tog jeg to Lactocare Daily og en gurkemejeekstrakt-tablet (som også skulle være gavnlig for fordøjelsen). Jeg kan selvfølgelig ikke med sikkerhed sige, om det var det, der gjorde udslaget. Men jeg vågnede i hvert fald op helt uden at været forkølet eller have ondt i halsen. Hurra!
Og i disse dage får Frida og Jonas en daglig Lactocare Kids. Sidste år kørte vi nemlig på vinterferie med to snotforkølede og hostende børn – og det vil vi gerne undgå i år …
