Vi fældede et træ i dag. Et 15 meter højt grantræ, der lavede en masse skygge og stod helt skævt, så vi var bange for at det ville vælte, hver gang det blæser.
Dennis styrede motorsaven, mens jeg (med en anelse hjertebanken) holdt i det reb, der var bundet fast i træet for at sørge for, at det lagde sig på græsset og ikke ødelagde noget undervejs. Og på bedste skovhuggermanér fik vi det lagt ned præcis dér, hvor vi havde tænkt os – så vi var ret stolte bagefter.
Det tog 10 minutter … og det er både skræmmende og fascinerende, at man så forholdsvist nemt kan vælte et træ, som har modstået snestorme og orkaner de sidste 35 år.
Imens sov Frida formiddagslur, og da hun vågnede, var det et rent eventyr at kravle rundt blandt grenene. Det er skønt, at foråret er kommet med lidt varmere temperaturer, så vi kan være mere udendørs. Det må også være godt i kampen mod alle småbørnsbakterierne.
Håber at forårssolen skinner på jer alle sammen, og at I får en dejlig søndag.
Hvor er I bare super seje!!