15. uge – Kærlighedsferie

Ahhhh! Min kæreste og jeg har drømt om en kæresteferie i varmen, siden vi mødte hinanden. Og tiden begyndte at løbe ud, hvis vi skulle nå det, inden vi får en baby i familien, og mens jeg stadig må flyve. Så vi har bestilt en afbudsrejse til Kreta og sidder nu under en smuk, blå himmel i 25 graders varme. Det er skønt!

Min mave er begyndt at bule, men indtil videre ser det bare ud, som om jeg har spist for meget tzatziki. Nogle gange er det helt uvirkeligt, at der vokser en baby inde i mig – ja, i korte øjeblikke kan jeg næsten glemme det. For jeg kan stadig passe alt mit tøj og der er intet at mærke endnu. Jeg glæder mig til, at den begynder at sparke om en måneds tid!

På den anden side gælder det jo om at nyde, at jeg kan leve præcis, som jeg plejer (dog uden en iskold Ouzo, når solen går ned, og en begrænsning på antallet af iskaffer), og at det er utroligt nemt at rejse med en baby, når den er inde i maven.

Jeg glæder mig til næste gang, vi skal ud at rejse, for så er vi fem, der skal af sted!

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.