Tærte til en travl tirsdag

Eller enhver anden dag, hvor der ikke er tid til at købe ind og maden skal på bordet i en fart. Alle ingredienser kan du nemlig have på lager – og det tager ikke mange minutter, før tærten er i ovnen.

Du skal bruge:

  • 1 pakke færdig Grovtærtedej (fx fra Maizena)
  • 3-4 æg
  • 2 dl mælk/fromaige frais/yoghurt naturel eller lignende
  • Salt og peber
  • En pakke skinketern/-strimler/kyllingetern (gerne fra fryseren)
  • 300-400 g helbladet spinat (fra frost)
  • Evt. lidt revet ost (kan også tages direkte fra fryseren)
  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Bland tærtedejen efter anvisningen på pakken, rul dejen ud og læg den i en tærteform.
  3. Fordel skinketern og frosne spinatkugler ovenpå dejen.
  4. Rør æg og mælk sammen med salt og peber. Hæld blandingen ud over tærtefyldet.
  5. Drys evt. revet ost over og sæt tærten i ovnen (det gør ikke noget, hvis den ikke er helt varm endnu).
  6. Kig til den efter 10-15 minutter og “splat” spinatkuglerne ud med en gaffel.
  7. Lad tærten bage yderligere ca. 20 minutter til den er gylden og færdigbagt – og server så med salat eller grønsagsstave til.

God appetit!

Print Friendly, PDF & Email

2 Replies to “Tærte til en travl tirsdag”

  1. Det er det gode ved tærter, du kan nemlig have det hele på lager, eller skifte ud med hvad du lige har af grøntsager. Og smagsoplevelsen er forskellig fra gang til gang. Tror jeg skal prøve din med fromaige frais..

    1. Præcis! Jeg kan også anbefale en med rejer og finthakket chili – mums! 🙂

Skriv et svar til Anneline Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.