Min søde, glade abeunge!

 

Jonas vokser og tager på med lynets hast. Selvom han endnu ikke er fyldt 3 måneder vejer han 7,5 kg og bruger størrelse 68.

Disse skønne abebukser fandt jeg på Byens Julemarked i Ridehuset her i Aarhus, og dem fik han i julegave. De er  fra det lille børnetøjsmærke Ejg.dk, som ligger lidt uden for Aarhus, og Lone, der ejer det, laver virkelig nogle lækre ting.

Jeg kunne ikke stå for de søde aber, som passer perfekt til Jonas, som stort set altid er glad og fuld af spræl. Men der var mange andre dyr og mønstre at vælge imellem – for eksempel giraffer, flodheste og ugler.

Stoffet er dejligt blødt og pasformen rigtig god for sådan en lille spradebasse, der skal have plads til at sparke og sprælle. Der står godt nok, at de kun kan vaskes ved 30 grader, men efter at Jonas havde givet sine en ordentlig omgang “økologisk gul spraymaling”, som ikke ville gå helt af,  tog jeg chancen og vaskede dem ved 50 grader, og det tog de ikke skade af.

Så hermed er det lille tip givet videre, hvis du mangler en anderledes og personlig barselsgave – eller lidt lækkert børnetøj til dine egne abeunger str. 0-8 år 🙂

Rigtig god weekend!

Tastatur

PS. Sådan her så mit tastatur pludselig ud, efter min store, søde og ret frække abeunge havde siddet og set film på min computer … Hun siger, at det måske er hendes usynlige ven Malma, der har snuppet bogstavet, men hun ved ikke, hvor Malma har gjort af det … Hmmm.

Print Friendly, PDF & Email

5 Replies to “Min søde, glade abeunge!”

  1. Hæ, lilith elsker også at pille taster af mit tastatur som hun så efterfølgende “finder” og giver til mor :-). Hvor ser Jonas bare sød ud – mere baby nu end spæd, og nej hvor han ligner storesøster. Glæder mig til at se dem begge live igen snart.

    1. Måske kan Lilith lære Frida den del af legen, hvor knappen bliver fundet igen … Den er vi nemlig ikke nået til endnu :oS

  2. Tak, begge to! Ja, han er en dejlig basse. Det kan jeg vist kalde ham uden at overdrive – har lige kigget i Fridas bog, og hun vejede 8 kg ved sin 5 måneders undersøgelse, så han er virkelig en BASSE 🙂

  3. Hvor ser han dejlig ud. Og så vejer han mere end min Marie på fem måneder.

  4. Hvor ser han dejlig ud og sikke han er vokset. Og så ligner han da både sin mor og sin søster 🙂

Skriv et svar til Anneline Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.