Fantastiske valnøddeboller

 

Jeg er vild med valnøddeboller! Og den her opskrift er en sikker vinder hver gang.

Er du ikke en lige så stor fan af valnødder, kan du sagtens bruge hasselnødder i stedet – eller du kan bruge en blanding.

Prøv for eksempel bollerne sammen med den skønne blommemarmelade med valnødder – mums!

Valnøddeboller
(ca. 16 stk.)

  • 6 dl lunkent vand
  • 50 g gær
  • 2 spsk flydende honning
  •  2 spsk salt
  • 100 g valnødder
  • 1 kg hvedemel
  • Kaffe til pensling
  1. Rist valnødderne på en tør pande og hak dem groft. 
  2. Opløs gæren i det lunkne vand.
  3. Tilsæt honning, salt og hakkede valnødder. 
  4. Tilsæt melet og ælt dejen godt igennem – gerne 200 gange på et meldrysset bord. 
  5. Lad dejen hæve tildækket og lunt i 1 time.
  6. Slå luften ud af dejen i ca. 1 minut og del den i ca. 16 stykker, som rulles til boller og lægges på en plade med bagepapir.
  7. Lad bollerne efterhæve i ca. 45 minutter og pensl dem med kaffe for at få en blankere overflade.
  8. Bag bollerne på mellemste rille i ca. 20 minutter ved 200 grader (alm. ovn).
Print Friendly, PDF & Email

4 Replies to “Fantastiske valnøddeboller”

  1. Jeg lagde valnødderne i blød i vandet natten over. Så fik bollerne den helt rigtige farve.

    1. Hej Pia. Tak for tippet. Mine forældre høstede 32 kg valnødder sidste år, så vi har stadig et lager. Det må vist snart bruges til at afprøve dit trick. Sommerhilsner Anneline

  2. Jeg glæder mig til at prøve dine boller, men er det korrekt, at der skal 2 spsk. salt i? – jeg synes det lyder af meget 🙂

  3. […] oven på ost (også blåskimmel) – ja, endda sammen med vaniljeis. Prøv dem også på disse fantastiske valnøddeboller. This entry was posted in Køkkenet, Marmelade, saft og syltesager and tagged blommemarmelade, […]

Skriv et svar til Anneline Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.