Et af livets små mysterier

Der er stor forskel på, hvordan man griber tingene an, når man skal op til en eksamen. Nogle åbner aldrig en bog, krydser fingre og håber på det bedste, når de sætter sig foran lærer og censor. Andre har læst hele pensum to gange og suppleret med anden relevant litteratur, INDEN de overhovedet ved, om de skal op i faget. Og min nyeste tese er, at man måske kan se, hvilken kategori man tilhører, meget tidligt i livet …

Som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, har Frida været MEGET lang tid om at lære at gå (vurderet ud fra hendes ivrige forældres synspunkt). Og jo, her i weekenden balancerede hun i sofaen uden at holde og tog endda tre vaklende skridt på græsplænen, før hun trodsigt satte sig ned og nægtede at forsøge igen. Men der var ikke noget, der tydede på, at hun havde tænkt sig at bevæge sig op på to ben lige nu – heller ikke da vi afleverede hende i vuggestuen i morges.

Og så gik hun – bogstaveligt talt – fra 0 til 100 i løbet af nogle timer. I kan selv se videoen herunder … Miraklernes tid er ikke forbi.

video

Print Friendly, PDF & Email

5 Replies to “Et af livets små mysterier”

  1. Sådan, Frida – tillykke med det. Det er bare så fedt når det sker. Vi glæder os meget til at se den lille prinsesse i fuld firspring næste gang vi ses. KH

  2. Anne W. Ravn siger: Svar

    Hvor er hun for lækker! Hun skal nok klare sig i livet med den stil:-) Uh, hvor må I være stolte!

    1. Hun er nemlig en lille lækkerbidsken! Og jeg er så stolt, at jeg næsten er revnet 🙂

  3. Fed gangart:) Tillykke med de første skridt!

    1. Tak, Jepsen! Ja, det er en god blemås, der kommer i svingninger 😉

Skriv et svar til Anneline Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.